Spinatpasta med kalkun, friskostsauce og grøntsager
1 pk Pastella Fettuccine Spinat 400 g
400 g kalkunstrimler
1 rød peberfrugt i strimler
300 g broccoli i små buketter
1⁄2 squash i kvarte skiver (ca. 125 g)
4 spsk flødeost med krydderurter
1 hakket fed hvidløg
2 spsk olie
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
Svits kalkunstrimlerne i 1 spsk olie i en dyb pande ved kraftig varme, ca. 3 min. Læg strimlerne i en skål. Varm 1 spsk olie i panden og svits grøntsager og hvidløg i ca. 2 min. Kom kødet tilbage i panden sammen med flødeosten samt salt og peber. Kog pastaen efter anvisningen. Tag 2 dl kogevand fra og hæld pastaen til afdrypning. Vend kogevand og pasta sammen med kalkunblandingen.
Varm retten igennem og server straks.