Spaghetti carbonara
2 pk Pastella Fettuccine Naturel 250 g
2 pakker bacon i skiver a ca. 125 g
2 1⁄2 dl madlavningsfløde
100 g revet ost (fx parmesan)
2 pasteuriserede hele æg
Friskkværnet sort peber
Salt
Evt. revet ost til pynt
Klip baconskiverne i mindre stykker og steg dem sprøde og gyldne i en gryde. Lad baconstykkerne dryppe af på køkkenrulle. Hæld fedtet fra og tør gryden af. Varm forsigtigt madlavningsfløde og revet ost i en gryde til osten er smeltet og massen er varmet igennem. Kog imens pastaen efter anvisningen. Gem lidt af kogevandet. Bland pastaen med den varme oste sauce, æggene, 2/3 af baconen og masser af friskkværnet peber. Vend det hele rundt, evt. sammen med lidt af kogevandet, hvis saucen er for tyk. Anret på en tallerken med resten af baconen, lidt revet parmesan og lidt finthakket basilikum. Server straks.
Tips: Hvis en lettere ret ønskes kan æggene udelades og madlavningsfløden samt den revne ost erstattes af 3 dl mild ostesauce.