Rødbede-grøntsagspasta med ovnbagt torsk, sennepsfløde og dampede porrer
2 pk Pastella Fettuccine Rødbede 250 g
600 g torsk skåret i 4 mindre fileter
1 spsk olivenolie
400 g porrer i skåret i 2-3 cm stykker
1 dl porrevand
3 dl fløde
2 spsk dijonsennep
1 spsk citronsaft
salt og frisk kværnet peber
Kog porrer i 2 min. i saltet vand. Lad dem dryppe af i en sigte. Lav saucen ved at koge porrevand med fløde i ca. 5 min. Smag til med sennep, citronsaft, salt og peber. Lun porrer op i saucen. Kom 4 stykker torsk i et ovnfast fad, dryp lidt olivenolie, krydr med salt og peber. Bages i ovn ved 180 grader i 10 min. Kog pastaen efter anvisning, blandes med sennepssauce med porrer og anret med ovnbagt torsk på toppen. Pynt med tynde porreringe.